|
To enere på den danske musikscene.
De to virtuose guitarister er stilskabere på hver deres område.
Paul Banks har skabt sin egen lyd i grænselandet mellem blues, folk og
jazz, mens Aske Jacobys univers bevæger
sig omkring rock og acid jazz. Da de dog begge har en aversion mod båse,
ville det måske være mere præcist at
konstatere, at Pauls virke hovedsageligt har foregået på den akustiske
guitar, mens Askes foretrukne instrument
har været den elektriske guitar. De har arbejdet sammen i omkring 10 år
i diverse konstellationer, hovedsageligt
omkring Pauls sange i hans store band, oktetetten The Love Bombs og som
duo.
En aften med Banks og Jacoby kan føre vidt omkring. De to musikere
skiftes til at synge, og det er ikke helt til
at vide, hvilke sange, der bliver trukket frem fra hatten, og hvilken
form de vil tage. Publikum inviteres med på
en slags avanceret rundesang – en musikalsk rejse ind i øjeblikket.
|
PAUL BANKS
startede sin karriere som 12-årig i ’60ernes folk/blues bølge.
Op gennem ’70erne og ’80erne medvirkede han på et stort antal
plader med mange af periodens store navne og nød stor popularitet
på festival- og klubscenerne med gruppen Paul Banks &
MusikOrkestret og senere i duo med saxofonisten Steen Vig. Han har
udgivet 6 Cd’er i løbet af de sidste 9 år (heriblandt børnepladen
”Øen” med fløjtenisten Charlotte Halberg), og modtaget en række
priser, bl.a. to statuetter ved Danish Music Awards: Bedste
Sangskriver 2001 for ”White Noise & Diamond Nights”, og
”Bedste Blues Udgivelse” 2006 for ”One Man Band Live”.
Ligeledes i 2006 modtog han desuden prisen Ӂrets Danske Blues
Navn”. Han turnerer også flittigt med Hanne Boel.
ASKE JACOBY startede ligeledes som ganske ung, og allerede som 17-årig
nød han stjernestatus som guitarist i bandet News. Siden har han
arbejdet med en stor del af den danske pop- og rockelite på
scenen såvel som i studiet, hvor listen efterhånden tæller
flere hundrede udgivelser. Hans musikalitet og nysgerrighed har ført
ham ud i mange af musikkens kringlekroge, og han har i dag en spændvidde
som få. Han har i mange år spillet med C.V. Jørgensen og Thomas
Helmig, og er meget stolt over at være den første modtager af
Ken Gudmand Prisen, indstiftet til ære for den legendariske
trommeslager. Han har udgivet tre plader i eget navn, senest
”Transfer Power” fra 2004.
http://www.paulbanks.dk |
|
Aftenens
opvarmning blev leveret af et par lokale talenter der også er startet
som ganske unge: Chicksy Chicks

Sidsel Lomholt og Freja
Holst Braüner
Se videoglimt af dem her
|