Forside - Medlemskab / Billetter - Hotellet - Klubaften - Organisation - Historik - Links

Johnny Silvo tilhører toppen af internationale allround artister på Folkscenen; og det er også fristende, at kalde ham en af de fineste overhovedet inden for Britisk underholdning i dag. Det er svært at forestille sig en artist med en mere imponerende stemme, med superb volumen, tone og klarhed; det er en stemme du aldrig vil komme til at glemme! I tillæg er han en fremragende guitarist med sin helt egen spillestil, og så krydrer han fremføringerne med sine anekdoter og småsnak.

Lørdag d. 14.03.09
    

Johnny Silvo og Hans Graasvold
          

Folk, blues, jazz, country og soul
    

-----------------------------------

  Johnny Silvo (UK) og Hans Graasvold (NO)
  er blandt Europas dygtigste og mest velrenno-
  merede musikere inden for populær folkemusik
                
      
  


Ved siden af på scenen, iført løstsiddende tøj og de altid tilstedeværende røde gummisko, spillende på akustisk guitar, elguitar eller banjo, har du Hans Graasvold, norsk spillemand par exelence. Han er manden, som har spillet overalt - og med alle!
 Han sidder dér på scenen, lidt tilbagelænet og tilsyneladende helt rolig - og så eksploderer han i et fyrværkeri af smukt, humoristisk og til tider akrobatisk guitar
eller banjospil, som får publikum til at spærre ørerne op på vid gab.
 
 

 

Begge har de været uundværlige på mange Skagen- og Strib-festivaller, hvor den
bund-sympatiske Silvo har vundet sig et stort og trofast publikum. 
Johnny Silvo er nu igen i Danmark sammen med den 15 år yngre Hans Graasvold.
-Jeg synes altså, du skal fortælle om alt det, folk her i Danmark ikke ved,
hvad du har lavet, for eksempel for BBC, siger Hans Graasvold.
– For 100 år siden, havde jeg også et radioprogram, der hed Country meets Folk, hvor der hver lørdag var livekoncerter med folk, jazz og blues.
Det var altså i firserne, og var en radioprogram, der virkelig inspirerede mange.
– Musikere har siden fortalt mig, at det var mine programmer, der fik dem i gang med
at spille guitar, siger Johnny Silvo.
– Og ved du hvad, afslører Hans Graadsvold så.
– Jeg har faktisk en vinylplade med en af de koncerter. Jeg samler jo på plader,
og den plade får du til din 90-års fødselsdag.
– Er det rigtigt, svarer vennen overrasket.
Og så er det oplagt at spørge, hvad den unge 57-årige musiker vil sige til sin ven, når
han om 18 år fylder 90 år.
– Det ved jeg allerede. Tak fordi du har passet så godt på mig.
Hvad så med Johnny Silvos tale til makkerens 60 års dag?
– At samarbejdet med Hans fik med til at undlade at gå på pension. Vores samarbejde
startede faktisk først for cirka 10 år siden, og det gav mig lyst til at fortsætte med
at optræde og det hele taget udvikle mig. Ellers havde jeg nok bare gået rundt og
spillet golf i dag.
Musikalske ambitioner har de begge.
– Vi bliver nødt til at blive ved med at forbedre og forny os, ellers er der ingen, der
gider høre os spille. Os musikere i blandt er der en kærlig konkurrence. Når man
hører nogle gode musikere spille og fortolke eller hører en god sang, får man lyst til
selv at lære den.
– Og niveauet er blevet meget, meget højere gennem årene. Det er virkelig dygtige
musikere, man bliver præsenteret for, og det gør også, at man selv vil yde sit bedste.

  

En koncert med overraskelse 

Johnny Silvo har givet prøver på sit talent og sin klare stærke stemme på de fleste af landets mange folkemusikscener. Og i denne omgang fik han følgeskab af nordmanden Hans Graasvold. Som en overraskelse var lokale MiR amatører inddraget i det midterste sæt, og spillede her sammen med de to professionelle. Det var en aften, der både bød
på gode musikalske oplevelser – og masser af humor.




Johnny Silvo optrådte på Skagen Festival for første gang i 1984, og han synes, at musikerne har en venskabelig konkurrence om at blive bedre år for år. Fotos: Kim Dahl Hansen