|
Vedtægter: §
1. - Foreningens navn, og hjemsted:
Foreningens navn er Musik i Rønde, med forkortelsen MiR.
Foreningen har hjemsted i Syddjurs Kommune.
§
2. - Formål:
At formidle og udbrede
kendskabet til musik, såvel dansk som udenlandsk i et alsidigt repertoire.
At samle og synliggøre Syddjurs Kommunes borgeres musikalske ressourcer ved at:
give
medlemmerne et musikalsk mødested
arrangere
klubaftener med samspil for foreningens medlemmer
arrangere
koncerter - minimum fire årligt
arrangere
andre musikaktiviteter, herunder gerne i samarbejde med andre foreninger eller
institutioner.
Det er foréningens mål at gennemføre de nævnte arrangementer, således
der ikke fremkaldes konkurrenceforvridning i forhold til det lokale erhvervsliv.
Et evt. overskud i forbindelse med foréningens aktiviteter skal
fuldt ud anvendes til foréningens velgørende og almennyttige formål.
§
3. - Medlemskab:
Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, institutioner og
virksomheder.
Udmeldelse af foreningen kan ske med en måneds varsel ved
henvendelse til foreningens sekretær. Andel af årskontingent tilbagebetales
ikke.
Kvittering for betalt kontingent gælder som medlemskort.
§
4. - Generalforsamling:
I
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
II Ordinær
generalforsamling afholdes i januar kvartal i Syddjurs Kommune.
III Generalforsamlingen
indkaldes af bestyrelsen med mindst to ugers varsel ved annoncering i
den lokale
presse.
IV Forslag
til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest
syv
dage før
generalforsamlingen.
V
Generalforsamlingen omfatter følgende dagsorden:
A.
Valg af
dirigent
B.
Valg af referent
C.
Bestyrelsens
beretning
D.
Godkendelse
af det reviderede regnskab
E.
Indkomne
forslag
F.
Godkendelse
af budget og kontingent for næste år
G.
Valg
af bestyrelsesmedlemmer
H.
Valg
af første og anden suppleant til bestyrelsen
I.
Valg
af to revisorer og en revisorsuppleant
J.
Eventuelt
VI Alle
afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet er angivet i
vedtægterne.
VII Afstemning
foregår ved håndsoprækning. Dog skal afstemninger foregå skriftligt, når
mindst 10% af de fremmødte
forlanger det.
VIII Der kan
ikke stemmes ved fuldmagt.
§
5. - Ekstraordinær generalforsamling:
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling senest fire uger
efter, at mindst tre bestyrelsesmedlemmer eller 1/3 af de stemmeberettigede
medlemmer har rejst begrundet krav herom.
Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest fire uger
efter det tidspunkt, hvor bestyrelsen har modtaget anmodning herom. I øvrigt
forholder det sig som anført i § 4.
§
6. - Bestyrelsen:
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af fem medlemmer, der vælges
for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. I ulige år vælges
tre medlemmer og i lige år vælges to medlemmer.
Foreningens første bestyrelse vælges på det stiftende møde den
28. januar 2004. Inden afholdelse af den første ordinære generalforsamling i
2005 afgør bestyrelsen hvilke tre medlemmer, der er på valg første gang.
Bestyrelsen, der er ulønnet, konstituerer sig med formand, kasserer
og sekretær, idet ingen af disse funktioner må varetages af samme person.
Formanden indkalder til møde, når han finder det nødvendigt, eller
når tre bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom, dog mindst fire gange årligt.
Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer
deltager i mødet og træffer afgørelse ved simpelt stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen udpege
enkeltpersoner eller nedsætte udvalg. Bestyrelsen skal altid være repræsenteret
i de enkelte udvalg. Udvalgene kan ikke påtage sig økonomiske udgifter uden
bestyrelsens godkendelse.
Bestyrelsen kan ansætte lønnet hjælp.
Bestyrelsen forpligter foreningen ved underskrift af to medlemmer,
hvoraf den ene skal være formanden.
§
7. Regnskab og revision:
Foreningens regnskabsår er kalenderåret, idet første regnskabsår
går fra stiftelsen til udgangen af 2004. Regnskabet underskrives af foreningens
kasserer med revisorernes påtegning og fremlægges på generalforsamlingen af
kassereren.
Foreningens årsregnskab skal inden den ordinære generalforsamling
revideres af to revisorer. Revisorer og revisorsuppleant, der ikke må være
medlem af bestyrelsen, vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
§
8. - Hæftelse:
Foreningen hæfter for sine forpligtigelser alene med sin formue, og
der påhviler ikke bestyrelsesmedlemmer eller andre nogen personlig hæftelse i
forbindelse med foreningens virksomhed. Dansk rets almindelige erstatningsregler
er gældende.
Foreningen kan ikke optage lån eller foretage pantsætning af
foreningens værdier.
§ 9. - Vedtægtsændringer og opløsning:
Ændringer
i vedtægterne og opløsning af foreningen kan kun ske, når forslag herom
vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger afholdt med mindst
tre ugers mellemrum, og hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer
stemmer for. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig indkaldes inden en måned
med mindst otte dages varsel til ekstraordinær generalforsamling. På den
ekstraordinære generalforsamling kan vedtægtsændringer og opløsning
besluttes, når 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.
Ved foreningens opløsning anvendes en eventuel formue - efter den
senest afholdte opløsende generalforsamlings beslutning - til almennyttige formål
i Syddjurs Kommune, hvor en forening eller institution, baseret på frivillig
arbejdskraft, giver børn og unge en musikalsk fritidsaktivitet.
§
10. - Fortolkning:
Uenighed vedrørende fortolkning af vedtægterne afgøres af
bestyrelsen. Beslutningen skal forelægges førstkommende generalforsamling til
endelig afgørelse.
§
11. - Ikrafttræden:
Disse vedtægter træder i kraft ved foreningens
stiftelse d. 28. januar 2004.
|