|
Trioen der kan og vil underholde.
Ole
Skipper´s
bas sikrer det bundsolide groove.
Esben Just er pianisten og sangeren der med kyndig hånd
styrer aftenen.
Søren Frost er trommeslageren der holde beatet igang med
sine spændstige rytmer.
Trioen hvor musikken og groovet kommer i første række.
Spilleglæde og kærlighed og fred i dalen. Siden ´98, 7 CD
udgivelser, en DMA for bedste bluesalbum 04, 60 jobs om
året,
fyldte klubber og festivaller der flipper ud.
I
ti år har trioen SP-JUST-FROST spillet landet tyndt og
efterladt et lykkeligt publikum hver gang, de har startet
kassevognen og er kørt videre til næste spillested. Det hele
begyndte i New Orleans, som med sin
soul/blues/funk/jazz/rumba-musikhistorie har været trioens
pejlemærke hele vejen igennem.
Tekstuddrag
fra: Martin Blom Hansen, musikjournalist
Hvorfor elsker publikum SP-JUST-FROST så ubetinget? Og
hvorfor har trioen i ti år opnået et ry som et af landets bedste
liveorkestre? Tjah, svaret kommer prompte, når man befinder sig på
et af landets spillesteder, og SP-JUST-FROST står på scenen.
Kommunikationen med publikum er
direkte. Musikken er en omgang højenergisk, funky og rullende
swamp-rhythm'n'blues, og salen er tæt på kogepunktet. Det er
levende musik i højeste potens og et enkelt og udadvendt show
uden forstillelse. Det er øjeblikkets magi og masser af varme
vibrationer, hvor musik, musikere, publikum, tid og sted rammer
samme himmelbane og bliver skudt ud i en fjerde dimension.
Som for eksempel fredag 10.
august 2007 kl. 22 i bluesteltet på Skanderborg Festivalen. Det
beskedne telt, der er placeret uden for selve festivalområdet,
viser sig hurtigt at være alt for lille. Rygterne er løbet i
forvejen, SP-JUST-FROST har besøgt festivalen adskillige gange
tidligere. Dette år er de ikke dog ikke som tidligere placeret på
en betragteligt større Rytme Hans-scene. Det får konsekvenser.
Folk står på nakken af hinanden og forsøger at strække sig i
mere end fuld længde. Den lille scene med sin vel sagtens 40
centimeters højde hjælper kun de allerforreste til at se bandet.
PA-anlægget har svært ved at følge med, og vagtfolkene står
uden for teltet og ser bekymrede på teltdug, barduner og den
overvældende publikumsmassefylde.
Men det forhindrer ikke SP-JUST-FROST i at ekspedere budskabet om
fred, kærlighed og umanerligt funky musik ud til folket.
Ikke et rutinejob, for det bliver det aldrig, siger de selv. Og
man tror dem gerne. For der ligger et konstant drilleri i luften,
en stikken og puffen til hinanden for at drive musikken fremad. En
udfritten fra den ene til den anden, hvad så, giver du igen på
denne her? Eller hvad med denne her? Ha, den har du ikke hørt før,
hva'? Riposten er ikke sen, et snerrende lilletrommeslag, en tung
baslinje eller en tur ud af tangenten. Aldrig indadvendt og
selvoptaget, altid med en bevidsthed om, at publikken derude skal
være med i festen. Og det er de.
Tre håndværkere
på job.
SP blev i efteråret 2007 erstattet af Ole ”Skipper” Moesgaard
på bas.
Ikke
nok med at Skipper Just Frost begejstrer anmeldere over det
ganske land, men også fra kollegaer får de respekt. Læs bl.a.
her, hvad nogle af de mest respekterede indenfor dansk musik
siger om Skipper Just Frost:
Steffen
Brandt:
Der
er musik man aldrig glemmer, og så er der musik som aldrig
glemmer én. Forstået på den måde at med SP Just & Frost
bliver man ikke ladt i stikken. Ingen bliver hægtet af med et
par smarte driblinger eller fikse finter. Det er kontant
afregning hver gang. Et vilkår både orkestret og deres stadigt
voksende tilhørerskare er bekendt med. Jeg ved ikke om det er
deres motto, men det kunne lige så godt være det: Der er ingen
grund til at have en dårlig aften.
Kim
Larsen:
Det
er sin egen sang han synger. Og det så der bliver lys over land
og stjerner på himlen. For ikke at tale om den der cajun fuldmåne,
som gør mænd og kvinder tossede. Og så hedder han forresten
Esben. Esben Just. Læg mærke til ham, mine damer og herrer. Og
øre. Værsgo music lovers han er deres.
Anders
Blichfeldt:
SP
Just og Frost sætter sig, fra første tone, solidt på
publikum, og der bliver de siddende resten af aftenen. Det er
som om de får publikum til at føle peace and love uden at det
bliver det mindste klæbrigt. Det er sjovt nok en meget dansk
oplevelse, selv om musikken stammer et helt andet sted fra. Iøvrigt
swinger den storartet, denne ....negermusik!!
Ingen
fine fornemmelser - blot fuld skrue og max party.
UDVALGTE
CITATER:
"Først gang, jeg hørte
When The Saints blive spillet i New Orleans, blev jeg ramt. Jeg
havde kun hørt den med traditionelle jazzorkestre herhjemme og i
Europa, hvor det lød som røvballe." (Søren Frost)
"De første mange år kørte
vi under mottoet: Der sker ikke en skid, før vi kommer."
(Esben Just)
|


 |