Forside - Medlemskab / Billetter - Hotellet - Musikcafé - Organisation - Historik - Links



    


  

Lørdag d. 6.04.13    
    
 Michelle Birkballe
med band og special guest
Rock Nalle

    

Blues, rock´n´roll og lune anekdoter
    

   

       Danmarks ukronede blues-rock dronning,
       Michelle Birkballe, og  Danmarks ældste
       roc´n´roll´er, Rock Nalle.
 
        
        
                   HJEMMESIDE   Michelle    Nalle  
          
        Se mange flere billeder fra aftenen her
       
         
     Koncertfotos: Kurt Grouleff - må anvendes ved angivelse af kilde
    
   

   
  Michelle og Nalle delte sammen med bandet glæden ved den ”gode gamle musik”. De tog folk med på en musikalsk
  rejse tilbage i tiden, og de gav en super koncert-oplevelse der i den grad smittede af på publikum.

   

    

  
Nogle kan måske slet ikke forestille sig at høre dem sammen, andre finder det helt naturligt, at to af Danmarks mest hæse stemmer optræder sammen. Deres stemmer passer perfekt sammen, og på trods af aldersforskellen falder deres musiksmag også sammen. 
    

 

Michelle startede som roadie for Rock Nalle 1988. Sidenhen blev de to ikke kun gode kammerater, men også musikalske venner, og delte den samme lidenskab for blues og rock´n´roll.


 

Det var en herlig aften hvor der både blev serveret egne sange, og gode gamle klassikere.
  


  
Josef Baumgartner: Keys       |      Eddi Jarl: Trommer        |     Jakob Skytte: Bas    | Jakob Baumgartner: Guitar  
     
Vi fik rigtig god og solid rock og blues leveret af super gode musikere.
   

Michelle Birkballe (født 1979)
    
Michelle voksede op på Djursland. Hun startede sin karriere med
at optræde, da hun allerede som 8-årig debuterede til skolekoncerter. Hun vidste allerede fra det tidspunkt, at det 
skulle være hendes levevej.
Hun spillede og sang i børneband, skolekor, kirkekor, musicals og ungdomsbands, indtil hun som 18-årig flyttede til Århus, hvor hun siden har været en stor del af blues-/rockmiljøet – men har også gjort sig på dansk. Hun har udgivet fire albums, medvirket på
andres indspilninger samt turneret i udlandet. 
    
       
    

Rock Nalle – stemmen fra 60´erne
    
Roland Lyhne Sørensen (kendt under kunstnernavnet Rock Nalle
og født 1943).
Rock Nalle begyndte sin karriere i slutningen af 1950´erne i Odense. Han spillede i midten af 1960´erne i en række fynske grupper, bl.a. Les Amis. I 1966 – 1967 brød han igennem med sit band ”The Big Sound”. I slutningen af 1960´erne opgav Rock Nalle sin musikalske karriere og genoptog sit arbejde som slagtersvend.
i 1970´erne begyndte Rock Nalle at optræde igen og indspillede i 1977 bl.a. ”Go´e gamle fru Olsen” (en dansk oversættelse af Little Richards ”Good Golly Miss Molly”).
Efter en nedtur og mange år væk fra scenen genoptog Nalle sang- karrieren i det nye årtusinde. Det må siges om Nalle, at han kan sammenlignes med en god rødvin, der bliver bedre med årene, på trods af sine syv årtier.