Vestbo Trio

Fredag d. 5. april kl. 19.30

Ovenpå en række fede samarbejder og succesfulde udgivelser er Vestbo Trio tilbage med et nyt trioalbum i 2024. Denne gang er trioen rykket ud af pladestudiet for at indspille musikken on location i et stemningsfuldt rum, som danner den akustiske ramme for albummet. Albummet er indspillet på Skive Theater, hvor trioen stillede op midt på gulvet i den smukke sal og optog musikken live.


Vestbo Trio er et veletableret navn på den danske livescene, hvor deres stemningsfulde instrumentalmusik har fundet et bredt publikum. Med gode melodier og en dynamisk bandlyd, blander trioen jazz, blues og folk i et charmerende mix, som spænder fra det akustiske og nære til det medrivende og groovy.


Trioens seneste udgivelser er GROOVES (2022) sammen med Uffe Steen Trio og “Reflector” (2021), som blev udgivet worldwide sammen med DALI og blev nomineret til en DMA som Årets Blues Album. I 2019 udkom albummet “Gentlemen…” som blev indspillet i Mark Knopfler’s studie i London, og strøg til tops som nr 1 på den danske Vinyl Top 40. Mange vil desuden kende trioen fra deres koncerter i HiFi Klubbens butikker, samt for deres 3 optrædener på Smukfest, senest i 2022.


En trio i topform!


Guitar: Michael Vestbo

Bas: Jesper Smalbro

Trommer: Eddi Jarl


Arrangeret af MiR i samarbejde med: www.kulturhotellet.dk og www.oplevsyddjurs.dk

Støttet af Syddjurs kommune og States Kunstfond

INFORMATION

TIDSPUNKT

Fredag d. 5. april 2024

kl. 19.30


STED:

Kulturhotellet

Hovedgaden 10,  

8410 Rønde

Se på kort


KONTAKT:
tlf.: 28 49 14 35
mir@musikiroende.dk